Hopp til hovedindhold

Velliv bidrager til bevarelse af Galápagosøernes havmiljø og biodiversitet

Velliv bidrager til bevarelse af Galápagosøernes havmiljø og biodiversitet

Investeringer der gør en forskel

Aftalen om Islands Marine Conservation markerede i 2023 et nybrud som verdens på det tidspunkt største "debt-for-nature-conversion" ("gældskonvertering til fordel for naturen") med fokus på finansiering af beskyttelsen af maritim biodiversitet og havmiljø, økonomisk stimulans til lokalsamfundet i Galápagos og forbedring af Ecuadors gældsbæredygtighed. 

Et naturligt eksperimentarium

Galápagos øgruppen, der også er kendt som ”et levende laboratorium for evolutionen”, er berømt for at have den højeste forekomst af endemiske arter (arter der ikke findes andre steder) i verden og var omdrejningspunktet for Charles Darwins studier i 1830’erne. Det estimeres, at de 19 vulkanske stillehavsøer huser 3000 arter af havdyr, herunder grønne havskildpadder, sværdfisk, djævlerokker, hammerhajer, hvalhajer, pukkelhvaler, delfiner, søløver, tropiske fisk og ikke mindst havleguaner. 

En hammerhaj svømmer gennem det åbne hav, omgivet af klart blå vand.

Vi er virkelig glade for at bidrage med finansiering til at beskytte et af de mest unikke dyreliv og økosystemer i hele verden. Investeringen bidrager både til at sikre havmiljøet og biodiversiteten for Galápagosøerne, og på samme tide sikrer obligationerne et attraktivt afkast for Vellivs kunder i VækstPension Aftryk og VækstPension Aktiv.

Asbjørn Purup Andersen

Senior Portfolio Manager

Aftalen er anslået til at sikre omkring 3 milliarder i støtte det 198.000 km2 store Galápagos-havreservat.  En ny fond, Galápagos Life Fund, finansierer projekter med fokus på bevarelse og beskyttelse af havmiljøet og biodiversiteten omkring øerne. Fonden vil løbende blive kapitaliseret og overgå til at blive selvfinansierende efter 2041, så bevarelse af havmiljøet og dyrelivet omkring øerne også sikres på den helt lange bane. 

Mere om Islands Marine Conservation obligationen

Islands Marine Conservation finansiering anslås at generere 450 millioner dollars til bevaring af det 138.000 km2 store Galapagos-havreservat, der i første omgang blev oprettet i 1998 og siden blev udvidet med 50 % i 2022 med det 60.000 km2 store Hermandad Marine Reserve (”broderskabs-reservat”).

Ecuador har tilsluttet sig flere målsætninger for havbevaring og forpligtet sig til at give et årligt bidrag på 17,5 millioner dollars til havbevaring over de næste 18,5 år gennem Galápagos Life Fund (GLF). Her går en del af pengene til at oprette en udviklingsfond der skal sikre, at GLF er selvfinansierende fra 2041 og dermed ikke har behov for yderligere økonomiske bidrag fra Ecuador.  

Aftalen øger også Ecuadors gældsbæredygtighed ved på mellemlang sigt at mindske behovet for ekstern finansiering af landets gæld og samtidig generere en enorm livstidsbesparelse (netto af de årlige betalinger øremærket til naturbeskyttelse) på 1,13 milliarder dollars gennem reduktion af gældsomkostningerne.