Velliv vinder priser til IPE Real Estate Global Awards
Torsdag den 21. maj blev der afholdt det årlige IPE Real Estate Global Awards. Til prisuddelingen fik Velliv Ejendomme en Award for Best Nordic Countries.
IPE Real Estate Global Awards hylder hvert år pensionskasser og ejendomsinvestorer, der markerer sig ved langsigtet værdiskabelse, ansvarlige investeringer og innovative løsninger inden for ejendomsudvikling. I år fandt prisuddelingen sted torsdag den 21. maj i Rom.
Til ceremonien fik Velliv Ejendomme prisen for bedste Nordic Countries sammen med PenSam.
For Vellivs vedkommende blev der ved prisuddelingen lagt vægt på, at afkast og performance er i særklasse. Derudover fremhæver de styrken ved, at vores investeringer nu bliver forvaltet internt frem for af eksterne samarbejdspartnere samt vores tilslutning til både Paris Aligned Investment Initiative og Science Based Targets, som viser klare og ambitiøse mål.
Med årets pris bygger Velliv Ejendomme videre på rækken af internationale anerkendelser – og understreger vores fokus på langsigtede investeringer og ansvarlig udvikling af ejendomsporteføljen.
Jeg er meget stolt af, at vi som team igen modtager priser ved IPE’s prisuddeling. Vores resultater – ikke mindst de stærke, langsigtede afkast til kunderne – er en væsentlig forklaring på, at vi nu for fjerde år i træk bliver anerkendt
Solveig Rannje
Ejendomsdirektør i Velliv
Vinder for 4. år i træk
Prisuddelingen fandt i år sted i Rom den 21. maj 2026.
Daniel Zhang Lind deltog på vegne af Velliv og tog imod prisen. Det er 4. år i år træk af Velliv Ejendomme tager priser med hjem fra IPE Real Estate Awards, så det er ikke helt uvant for Daniel at stå på IPE's scene.
Her ses Daniel Zhang Lind sammen med en repræsentant for PenSam (til venstre) og for sponsoren af prisen, Jamestown, (til højre).

Kontakt os
Kontakt Pressechef Mikkel Bro Petersen
Telefon 24 83 86 30mikkel.bro.petersen@velliv.dk