Markedskommentar
Af chefstrateg Frederik Romedahl Poulsen
Over weekenden har vi set en markant optrapning af konflikten mellem Iran og USA/Israel. Det har blandt andet ført til drabet på Irans leder, Ayatollah Khamenei, samt en række af landets militære spidser.
Finansmarkederne har over natten reageret på den dramatiske udvikling: Olieprisen sprang i vejret med 12%, da markedet åbnede i nat, men sidenhen er stigningen aftaget en del. Brent handler i skrivende stund i 77,3 dollar per tønde og er dermed steget 9% siden markedet lukkede i fredags. Det er en ret markant bevægelse. Aktier i asiatiske markeder handler 1-2% nede, mens futures peger på lignende fald, når Europa åbner senere. Ganske interessant har vi blot set små bevægelser i rentemarkedet, da det rammes af to modsatrettede effekter (olieprisstigning giver højere renter via højere inflationsforventninger, mens finansiel bekymring trækker den anden vej). Dollaren er styrket 0,2% over for danske kroner, hvilket flugter med USA's rolle som nettoeksportør af olie. Situationen i Mellemøsten er fortsat højspændt og vanskelig at forudse, og derfor må vi også forvente, at markederne de næste dage vil bære præg af uro – i hvert fald så længe kampene fortsætter.
Økonomisk mærkes konflikten særligt inden for skibs- og flytransport i Mellemøsten, der er markant forstyrret. Dertil kommer den uro, som mange af Irans nabolande rammes af i forlængelse af talrige missilangreb over weekenden. Regionalt set vil konflikten utvivlsomt have en del effekter på økonomien i den kommende tid, men for global økonomi er det primært bevægelsen i energipriserne, der har betydning. Den største risiko er en vedvarende forstyrrelse af energiforsyningen gennem det vigtige Hormuz-stræde, hvor cirka 20% af verdens olie passerer igennem. Hverken Iran eller USA/Israel har grundlæggende interesse i at standse den trafik, og derfor er der gode grunde til at tro, at de økonomiske og finansielle følgevirkninger kan vise sig at være kortere end det dramatiske nyhedsbillede antyder.
Irans udenrigsminister udtalte i weekenden, at landet ikke har intention om at begrænse skibsfarten i Hormuz-strædet, trods konflikten. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at mindst tre olietransportskibe er blevet angrebet af de iranske styrker over weekenden. Iran har via sine satellit-tropper i en lang række lande i Mellemøsten rig mulighed for at forstyrre energitransport og sikkerhed i regionen. Det kan presse energipriserne mere vedvarende op og gøre ondt på Trump og Republikanerne frem mod midtvejsvalget, hvor købekraft er et nøgletema for amerikanerne. Hizbollah-bevægelsen har natten til mandag angrebet Israel fra Libanon.
Mange investorer er historisk blevet fanget på det gale ben, hvis de har reduceret risiko midt i den slags uro, vi ser lige nu. Eller sagt på en anden måde: For at undgå flere dårlige handelsdage, så har de misset de bedste. Og samlet set har det sjældent været en profitabel strategi. Det gamle råd med 'is i maven' og 'tænk langsigtet' i relation til investeringer holder endnu. I Velliv følger vi nyhedsstrømmen tæt og er naturligvis klar til at reagere, hvis vores vurdering af konflikten skifter karakter i retning af et mere alvorligt og vedvarende chok til verdensøkonomien.
I nedenstående figur har vi lavet et lille ministudie over historiske geopolitiske begivenheder med finansiel betydning. Den gule streg i figuren til højre viser den gennemsnitlige udvikling i S&P 500 +/- 100 dage rundt om disse begivenheder. Udfaldsrummet er i sagens natur betydelig, men generelt afviger disse perioder ikke meget fra den historiske aktieudvikling i det hele taget (den stiplede streg). Begivenhederne udløser typisk en grad af risikoaversion, hvorefter markedet relativt hurtigt kommer tilbage. Samme konklusion når man i øvrigt, hvis man laver figuren for obligationer. Iran-krigen kan vise sig anderledes - specielt hvis olieudbuddet mere vedvarende rammes - men de historiske erfaringer taler for at holde fast i sine investeringer i denne slags kriser.
S&P 500 i 100 dage før og efter
Note: Velliv på baggrund af Macrobond og Bloomberg.
